Forskere har dokumenteret, hvilken effekt lys har på mennesker, og det viser sig at dynamisk lys forbedrer motivationen, funktionsevnen og velbefindende.
Dynamisk lys efterligner himlens naturlige døgnrytme, hvor lysstyrken og lysets farve ændrer sig i løbet af dagen. Derved spiller disse faktorer også ind, når der skal vælges nye belysningsanlæg til eksempelvis sundheds- og undervisningsområdet.
Det er vigtigt at sætte fokus på de enkelte arbejdspladser og brugernes sundhed. Til alle vores belysningsprojekter, udarbejdes der lysberegninger som dokumenterer kravene til belysningen.
Har du renoveringsopgaver eller nybyggeri hvor belysning er essentielt, så kan vi hjælpe med udarbejdelse af et belysningsforslag.
Valget af rigtige belysningstyper, spiller en afgørende rolle når mørket falder på, således at lokaliteten tager sig rigtigt ud, både arkitektonisk og æstetisk, udendørs såvel som indendørs.
Vi er, sammen med bygnings-beslutningstagerne, med til at sikre at brugerne kan færdes i et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø. Et godt indeklima, som belysningen er en stor del af, har stor indflydelse på trivslen og dermed også på koncentrationen og produktiviteten.
Den rigtige belysning er med til at skabe liv og glæde.